Søndag dejligst…

Der er nu noget særligt over søndage uden store planer. Søndage hvor der er tid til bare at være. Alene. Sammen. Og alene sammen…

Vores søndag bød idag kun på en legeaftale for Johannes. En legeaftale med hans bedste ven fra børnehaven som nu går på en anden skole. De ser ikke hinanden så tit men de elsker bare at lege sammen og fantasien får i den grad frit spil, når de to er sammen..

To gode venner

Resten af dagen blev tilbragt i haven. Jeg havde gang i et lille projekt med at lave et kvashegn. Sådan et hegn tjener tre formål. 1: et sted til de grene og kviste der hele tiden bliver klippet osv i en stor have som vores. 2: læ ved bålpladsen. 3: levested for havens smådyr.

Pris: 0kr. Så alt i alt winwin..

Jeg fik lidt hjælp af Aksel til at spidse stolperne. Godt med en spejder i familien.

Godt med en spejder i familien!

Imens jeg byggede hegnet havde drengene travlt med et andet projekt. De har planer om at bygge en hule. Men første trin i hulebyggeriet var at bane en vej frem til hjørnet af haven hvor hulen skal være. Så må vi se hvornår eller om der kommer en hule…

Der saves og hugges vej gennem vildnisset

 

 

 

 

Forår indendøre

Selvom jeg elsker årstiderne, som jeg beskrev i forrige indlæg, så har jeg det også sådan, at når vi har været på skiferie i uge 7 så må det godt blive forår!

Heldigvis så kan man jo snyde lidt når nu foråret lader vente på sig som det gør idag med regn og gråvejr.

Derfor gik jeg tidligere idag i haven og klippede grene af vores forsythia, et bøgetræ og vores magnolia (også kaldet tulipantræ).

De står nu og venter på at springe ud og skabe forår indendøre.

Vaserne er alle fundet i lokale genbrugsbutikker. Den gule er fra Tingholm keramik, som jeg kan huske lå i Følle lige udenfor Rønde, da jeg var barn. Den forreste blå er fra Søholm keramik og den bagerste til højre og en absolut favorit er fra West Germany.

Plakaten i baggrunden gav jeg manden i julegave og er en tidslinje fra sidste istid til nu. Den er lavet af Julie Lolk som har hjemmesiden http://www.tundrabylolk.dk/ og jeg er vild med den! (det er manden heldigvis også..) Jeg kan se om hun også har lavet en med verdenshistorien og med opfindelser, og hvis jeg havde mere vægplads ville jeg klart have dem også!

Årstidernes skiften

Jeg elsker, at vi har årstider i Danmark. At ikke alt vejr er ens men at vi i løbet af et år oplever højt solskin, snevejr, regn og rusk, gråvejr, blå himmel og alt derimellem. Ikke sådan forstået at jeg ikke også længes efter solen når sommeren nu igen føles lidt for kold og grå.. For selvfølgelig gør jeg det men jeg kan se charmen i al slags vejr..

Idag har været en af de dage, hvor årstiderne strides lidt og ikke helt kan finde ud af om det er det ene eller det andet…

Vinteren kom igår med slud, sne og frost. Men her til morgen bankede foråret med fuglesang, blå himmel og solskin på.

Det fik mig ud med kameraet